Filialleder in spe - farmakonom eller farmaceut - til Kolding Krone Apotek

Filialleder in spe - farmakonom eller farmaceut - til Kolding Krone Apotek

Vi søger en farmaceut eller farmakonom til Kolding Krone Apotek, der brænder for et meningsfuldt job med fokus på høj faglighed og kundens sundhed og helbred i centrum.

Kolding Krone Apotek åbnede i december 2023 og har siden været i rivende udvikling. Apoteket er placeret i den nyrenoverede Meny på Domhusgade og lige ved siden af findes flere lægehuse.

Filiallederen på Kolding Krone Apotek skal på barsel det første halve år af 2025, og vi ønsker derfor at finde en barselsvikar, der kan varetage filiallederens opgaver i denne periode - med mulighed for forlængelse og/eller fastansættelse efterfølgende.

Hos Krone Apotekerne ved vi, at det skal være både fagligt udfordrende, sjovt og rart at gå på arbejde. Derfor gør vi os umage med at tilrettelægge arbejdet, så der er balance mellem dine og virksomhedens interesser - og mulighed for både at have fritidsinteresser og et spændende job.

Om stillingen:  
Dit daglige arbejde vil bestå i rådgivning og service af apotekets kunder i samarbejde med vores team af dygtige og omsorgsfulde farmaceuter, farmakonomer og elever. Alle afdelinger er udstyret med lagerrobotter og vi arbejder i PharmaNet. 

Du vil være stedfortrædende filialleder og varetage de logistikmæssige og ledelsesmæssige opgaver, der hører til denne stilling i barselsvikariatsperioden.

Tiltrædelse hurtigst muligt for at få den bedst mulige oplæringsperiode.

Vi tilbyder:  

  • Et job med tæt kontakt til mennesker, gode, omsorgsfulde kollegaer og nærværende ledelse  
  • En arbejdsplads med fokus på respekt, innovation og samhørighed  
  • Et stærkt og fagligt kompetent lederteam med tæt kontakt til dig, så du får den hjælp du har brug for  
  • Fokus på personlig udvikling, efteruddannelse og faglig sparring 
  • Fælles morgenmøder hvor alle kollegaer møder fysisk op  
  • Personalearrangementer og aktiviteter på tværs af alle afdelinger  
  • Tillæg gives efter kvalifikationer  
  • Arbejdstid efter aftale

Din profil:  
Du er uddannet farmakonom eller farmaceut og har gerne erfaring fra privat apotek. Du er god til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger inden for gældende retningslinjer. Du er positiv, faglig og har en interesse i mennesker. Du er kvalitetsbevidst, kan opretholde kvaliteten i dit arbejde selv i travle perioder, er god til at afslutte dine arbejdsopgaver og trives i en struktureret og omskiftelig hverdag med både rutine- og ad-hoc opgaver.

Hvem er vi:
Krone Apotekerne er en koncern med i alt seks afdelinger; en i Middelfart, tre i Fredericia, en i Kolding og en i Haderslev. Vi har 60 skønne, sjove, fagligt stærke, hjælpsomme, arbejdsomme og pålidelige kollegaer.  

Vores motto er ”Sammen Om Sundhed” og det arbejder vi på både for vores medarbejdere og for vores kunder. Selvom vi til daglig sælger medicin, er det vores store ønske at kunne bidrage med at forebygge sygdom og hjælpe vores kunder til en bedre livskvalitet igennem en sundere livsstil.  

Er du vores nye kollega, så send os en mail med emnet: ”Barselsvikar til Kolding Krone Apotek” med din motiverede ansøgning og CV i PDF format til: nytjob@apoteket.dk. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Apoteker Tine Klingsten på mail tineklingsten@apoteket.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund, til at søge stillingen.